Cøliaki

Essens (hurtigt overblik)

• Cøliaki er en livslang autoimmun sygdom: gluten (hvede, byg, rug) udløser en T‑celle‑reaktion der skader tyndtarmens slimhinde (fladere tarmtrævler → nedsat optag). Det er ikke en allergi og ikke en "intolerance".
• Ca. 1 % af befolkningen har cøliaki, men op mod 80 % er uopdagede. I Danmark går der i snit 5,8 år fra første symptom til diagnose.
• Test FØR du dropper gluten: blodprøve (IgA‑transglutaminase + total IgA) mens du spiser gluten. En glutenfri eller karnivor kost før testen kan give falsk negativt svar.
• Nyt i 2025: Voksne under 45 år med meget høje antistoffer (≥10× øvre grænse, bekræftet i en ny blodprøve) kan få diagnosen uden kikkertundersøgelse (ESsCD 2025).
• Behandlingen er stadig 100 % glutenfri kost (<20 ppm; mindre end ca. 10 mg gluten/dag). Der findes ingen godkendt medicin i 2026. Flere lægemidler er i fase 2–3.
• Longevity‑vinkel: Cøliaki hænger sammen med let øget dødelighed (HR ca. 1,2), non‑Hodgkin‑lymfom, knogleskørhed og næringsmangel. Risikoen er størst ved sen diagnose og dårlig diætoverholdelse, så tidlig opsporing betyder noget.
• Glutenfri kost uden cøliaki har ingen dokumenteret gavn for sundhed eller levetid. "Glutenfølsomhed" skyldes ofte FODMAP (fruktaner) eller nocebo (Lancet 2025).

Mål

Opdage cøliaki tidligt hos dig selv og din familie, stille diagnosen korrekt (uden at "ødelægge" testen med glutenfri kost på forhånd), og, hvis diagnosen stilles, opnå heling af tarmen, normale næringsværdier og en ernæringsmæssigt god glutenfri kost på lang sigt.

Hvad sker der i kroppen? (forenklet)

1. Gluten nedbrydes ufuldstændigt. Prolin‑rige gliadin‑peptider modstår fordøjelsesenzymerne og når tarmvæggen.
2. Enzymet transglutaminase 2 (TG2) ændrer peptiderne (deamidering), så de binder stærkt til vævstyperne HLA‑DQ2 eller HLA‑DQ8.
3. Gluten‑specifikke T‑celler aktiveres → inflammation, flere lymfocytter i slimhinden (IEL), tarmtrævlerne bliver fladere (villusatrofi).
4. Kroppen danner antistoffer mod TG2 (det er dem blodprøven måler).
5. Følgen er nedsat optag af jern, folat, calcium, D‑vitamin m.fl., og dermed risiko for anæmi, knogleskørhed, træthed og vægttab.

Genetik: Ca. 95 % har HLA‑DQ2.5, resten næsten altid DQ8 eller DQ2.2. Ca. 30–40 % af befolkningen bærer generne, men kun få udvikler sygdommen. Generne er altså nødvendige, men ikke nok. Er man negativ for DQ2/DQ8, er cøliaki praktisk talt udelukket.

Symptomer: ofte ikke "klassiske"

Mave‑tarm:

• Diarré eller fedtholdig afføring, forstoppelse, oppustethed, mavesmerter, kvalme
• IBS‑lignende billede (cøliaki bør udelukkes ved IBS‑symptomer)

Uden for tarmen (ofte det eneste tegn hos voksne):

• Jernmangel/anæmi der ikke forklares eller ikke retter sig med jerntilskud
• Træthed, "hjernetåge", hovedpine
• Lav knogletæthed eller osteoporose i ung alder, lavenergi‑brud
• Forhøjede levertal uden anden forklaring
• Mundsår (aftøs stomatitis), tandemaljedefekter
• Dermatitis herpetiformis (kløende, blæreformet udslæt på albuer/knæ/balder; er cøliaki i huden)
• Nerve‑symptomer: føleforstyrrelser (neuropati), balanceproblemer (ataksi)
• Nedsat fertilitet, gentagne aborter, forsinket pubertet
• Hos børn: manglende trivsel, lav højde, forsinket vækst

Mange har få eller ingen symptomer og opdages kun ved test af risikogrupper.

Hvem bør testes?

Lav tærskel for test ved:

• Førstegradsslægtninge (forældre, søskende, børn) til en med cøliaki: 5–10 % livstidsrisiko
• Type 1‑diabetes (5–6 % har cøliaki), Hashimotos thyreoiditis og andre autoimmune sygdomme
• Uforklaret jernmangel, folatmangel, D‑vitaminmangel eller lav knogletæthed
• IBS‑symptomer, mikroskopisk colitis, autoimmun atrofisk gastritis
• Dermatitis herpetiformis
• Selektiv IgA‑mangel, Downs, Turners eller Williams syndrom
• Uforklaret neuropati, ataksi eller forhøjede levertal

Se også Mikronæringsstatus, hvor cøliakipanel er nævnt ved uforklaret mangel.

Sådan stilles diagnosen

1) Blodprøve (første skridt), mens du spiser gluten

• IgA anti‑transglutaminase (IgA‑TG2/tTG) + total IgA er standard (ESsCD 2025; DSGH anbefaler også total IgA eller IgG‑DGP).
• Ved IgA‑mangel bruges IgG‑baserede tests (IgG‑DGP eller IgG‑TG2). En negativ IgG‑test udelukker ikke cøliaki, så ved mistanke går man videre til biopsi.
• Undgå hjemmetests, spyt‑ og afføringstest: de er upålidelige. Et positivt hurtigtestsvar skal altid bekræftes med rigtig blodprøve.

2) Kikkertundersøgelse (gastroskopi med biopsier) eller biopsifri diagnose

• Standard: Mindst 4 biopsier fra tolvfingertarmen + 2 fra bulbus. Diagnosen bekræftes ved Marsh II–III‑forandringer + positive antistoffer.
• Biopsifri vej for voksne (nyt i ESsCD 2025):
  • IgA‑TG2 ≥10× øvre normalgrænse
  • bekræftet i en ny blodprøve
  • alder under 45 år
  • ingen alarmsymptomer (blod i afføringen, synkebesvær, vægttab, tegn på stop i tarmen)
  • fælles beslutning med lægen
• Børn: Biopsifri diagnose har været standard siden 2020 (ESPGHAN), når kriterierne er opfyldt.
• I Danmark vurderes voksne af en gastroenterolog. Tal med lægen om biopsifri diagnose er relevant for dig.

3) Har du allerede droppet gluten? Glutenbelastning

• Blodprøve og biopsi bliver falsk negative efter nogle uger uden gluten. Det gælder også ved karnivor eller lavkulhydrat‑kost, som reelt er glutenfri (se Karnivor).
• Få først lavet en HLA‑DQ2/DQ8‑test. Er den negativ, er cøliaki udelukket, og belastningen er unødvendig.
• Belastning: mindst 3 g gluten/dag i 6 uger (ESsCD 2025). Danske anbefalinger siger 3–10 g/dag i 6–8 uger (svarer til ca. 1–3 skiver almindeligt brød). Mere og længere giver et sikrere svar.
• Tip: Vælg glutenkilder med lavt FODMAP‑indhold (fx surdejsbrød eller seitan i små mængder) for at mindske mavegener under belastningen.

HLA‑test (genetik): bruges til at udelukke, ikke bekræfte

• Nyttig hvis du allerede er glutenfri, ved usikre fund, eller for at sortere familiemedlemmer, der ikke behøver gentagne tests.
• Et positivt svar betyder kun, at du kan få cøliaki (30–40 % af alle er positive).

Behandling: livslang glutenfri kost

Grundregler

• Undgå hvede (inkl. spelt, emmer, kamut, durum), byg og rug, samt alt fremstillet af dem (malt, øl, seitan, couscous, bulgur).
• "Glutenfri" på emballagen betyder ≤20 ppm (EU‑regel), og så er produktet sikkert. Tærsklen for skade ligger omkring 10 mg gluten/dag. En almindelig skive brød indeholder ca. 2–4 g, altså flere hundrede gange mere.
• Havre: Kun certificeret glutenfri havre er sikker og kan spises fra diagnosen (ESsCD 2025). Almindelig havre er forurenet med hvede/byg. Et lille mindretal reagerer også på havreproteinet (avenin).
• Naturligt glutenfri: kød, fisk, æg, mejeri, grøntsager, frugt, kartofler, ris, majs, boghvede, hirse, quinoa, amarant, bælgfrugter, nødder, frø.

Skjult gluten og krydskontaminering

• Tjek: sojasauce (brug tamari), marinader, bouillon, krydderiblandinger, pølser/farsvarer, panerede produkter, supper/saucer jævnet med mel, slik, øl/malt.
• Køkken: separat brødrister, smørbræt og smørbøtte. Undgå friture der deles med paneret mad og "fælles" mel i luften ved bagning.
• Restaurant: spørg aktivt; ukontrolleret gluten er almindelig også på sygehuse og i kantiner.

Ernæring på glutenfri kost (ofte overset)

Glutenfrie erstatningsprodukter har tit mindre fiber, jern, folat og B‑vitaminer og mere fedt/sukker. ESsCD 2025 og danske diætister (DSKE 2025) fremhæver:

• Fiber: Brug naturligt glutenfri fuldkorn (boghvede, quinoa, hirse, brune ris, certificeret havre), bælgfrugter, grøntsager. Evt. Psyllium (er glutenfri) og Resistent stivelse.
• Knogler: ca. 1000 mg calcium/dag (helst fra kosten) og ca. 1000 IE D‑vitamin dagligt som pragmatisk mål.
• Ret dokumenterede mangler: jern, B12, Folat, Zink, kobber, Magnesium. Mål, før du doserer højt.
• Vægt og metabolisme: Voksne på glutenfri kost har højere risiko for metabolisk syndrom (vægtøgning når optaget normaliseres + forarbejdede GF‑produkter). Hold fokus på fuldføde, se Ultraforarbejdede fødevarer.
• Laktose: 50–70 % har midlertidig laktoseintolerance ved diagnosen; den forsvinder ofte, når tarmen heler.
• Diætist: Henvisning til klinisk diætist ved diagnosen anbefales (både ESsCD og dansk praksis).

Kosttilskud: hvad virker (ikke)?

• Intet kosttilskud behandler cøliaki eller gør det sikkert at spise gluten.
• Glutennedbrydende enzymer i håndkøb (fx AN‑PEP‑produkter) er ikke dokumenteret til at beskytte mod slimhindeskade og må ikke erstatte diæten.
• Probiotika: begrænset og blandet evidens; kan overvejes for symptomer, ikke som behandling.
• Tilskud giver mening til at rette målte mangler (se ovenfor).

Opfølgning (voksne)

• Antistoffer (IgA‑TG2): falder inden for uger og normaliseres typisk inden ca. 12 måneder. Vedvarende forhøjede værdier tyder oftest på fortsat (skjult) gluten.
• Kontrol: DSGH anbefaler årlig kontrol, når sygdommen er stabil: symptomer, diæt, TG2‑antistoffer og vitamin/mineral‑status. ESsCD 2025 åbner for enten individuel eller fast opfølgning.
• Blodprøver ved diagnosen og løbende: blodprocent, jernstatus, B12, folat, D‑vitamin, calcium, zink, kobber, levertal, evt. stofskifte (TSH) pga. autoimmun overlap.
• Knogletæthed (DXA) efter ca. 1 år på diæt ved: sen diagnose/svær malabsorption, lavenergi‑brud, andre osteoporose‑risikofaktorer eller alder over ca. 35–40 år.
• Vaccination: Pneumokokvaccine anbefales ved nedsat miltfunktion, samtidig autoimmun sygdom eller alder over 65 år. Nedsat miltfunktion ses hos 19–43 % med ukompliceret cøliaki.
• Ny biopsi er ikke rutine. Den overvejes ved vedvarende symptomer, manglende respons eller sen diagnose i høj alder.
• Kontrol af diæt: Test for gluten‑peptider (GIP) i urin (op til 48 timer) eller afføring (op til 4 dage) kan bruges ved tvivl om skjult gluten. Den fanger dog ikke al utilsigtet eksponering.

Vedvarende symptomer trods glutenfri kost

Trinvis (ESsCD 2025):

1. Var diagnosen korrekt? Og er der skjult gluten (den hyppigste årsag)? Gennemgå kosten med diætist, evt. GIP‑test.
2. Andre årsager: IBS/funktionelle gener, laktoseintolerance, mikroskopisk colitis, SIBO, nedsat bugspytkirtelfunktion (behandles med enzymtilskud, når det er påvist).
3. Low‑FODMAP i mindst 4 uger med diætist, efter at andre årsager er udelukket, og tarmen er helet (moderat evidens for oppustethed og smerter).
4. Refraktær cøliaki: vedvarende symptomer + fortsat villusatrofi efter ≥12 måneders streng diæt. Den er sjælden. Type II (unormale T‑celler) har høj risiko for tarmlymfom (EATL) og kræver specialistcenter.

Hvad betyder cøliaki for levetid? (longevity‑vinkel)

• Dødelighed: Svensk landsdækkende kohorte (ESPRESSO, ca. 50.000 biopsi‑verificerede, 1969–2017) viste HR 1,21 for død af alle årsager. Risikoen var højest ved diagnose i alderen 18–39 år og fandtes også ved diagnoser 2010–2017. Et stort amerikansk registerstudie (2026, >200.000) fandt HR 1,18.
• Kræft: Non‑Hodgkin‑lymfom er øget (aHR ca. 1,5), men den absolutte risiko er lav og falder ved langvarig streng diæt. Rutinemæssig kræftscreening ud over befolkningens anbefales ikke.
• Hjerte‑kar: let øget (HR ca. 1,1). Hold øje med vægt, blodtryk, lipider og insulinfølsomhed på glutenfri kost.
• Knogler, fertilitet og næringsstatus påvirkes mest ved sen diagnose.
• Det, du selv kan påvirke: tidlig diagnose, streng diæt med høj kostkvalitet, korrigering af mangler, knogle‑ og hjerte‑kar‑forebyggelse samt test af familiemedlemmer.

Glutenfri uden cøliaki?

• Ca. 10 % af voksne mener, de ikke tåler gluten. I blindede forsøg reagerer kun 16–30 % af dem reproducerbart på gluten (Lancet‑review 2025).
• Mange reagerer lige så meget på placebo (nocebo). Fruktaner (FODMAP) i hvede forklarer ofte gener, der tilskrives gluten. Tilstanden ses i dag mest som en tarm‑hjerne‑forstyrrelse (IBS‑spektret).
• Ikke‑cøliakisk hvede/glutenfølsomhed kræver: negativ cøliakitest (taget mens man spiser gluten!), negativ hvedeallergi‑test og reproducerbare symptomer.
• Der er ingen evidens for, at glutenfri kost forlænger livet hos raske. Undgåelse af gluten kan mindske fuldkornsindtaget, som ellers er forbundet med lavere hjerte‑kar‑risiko (observationelle data). Karnivor/lavkulhydrat‑kost er et andet valg, men tag cøliakitesten først, så du ved, hvorfor du har det bedre.

Hvornår søge læge?

• Symptomer eller risikofaktorer fra listerne ovenfor → bed om IgA‑TG2 + total IgA (inden du ændrer kosten)
• Alarmsymptomer: blod i afføringen, vægttab, synkebesvær, vedvarende natlige smerter, svær anæmi
• Kendt cøliaki med nye eller tilbagevendende symptomer trods diæt
• Familiemedlem diagnosticeret → test af førstegradsslægtninge

Fremtidig behandling (status september 2026)

Ingen godkendte lægemidler. Kandidaterne tænkes som supplement til diæten (beskyttelse mod utilsigtet gluten), ikke som erstatning:

• Enzymer der nedbryder gluten i maven: latiglutenase (fase 3 planlagt 2026). TAK‑062/zamaglutenase blev stoppet i 2025.
• TG2‑hæmmer: TAK‑227 (ZED1227). I fase 2b sås mindre slimhindeskade ved 50 mg, men ikke signifikant færre symptomer. Del 2 genoptog rekruttering i 2026.
• Tolerance‑terapi (omskoling af immunforsvaret til gluten): KAN‑101 (fase 2) og TPM502 (fase 2). TAK‑101 blev stoppet i juli 2026.
• Antistof mod gluten‑HLA‑DQ2‑komplekset: DONQ52 (fase 2, forventet færdig 2027).
• JAK‑hæmmer: ritlecitinib (fase 2).
• Tidligere fiasko: larazotide (tæthed i tarmen), fase 3 stoppet 2022.

Status ændrer sig hurtigt. Tjek kilderne nedenfor, før du bruger oplysningerne.

Noter

• Rækkefølgen er vigtig: test først, diæt bagefter. Den hyppigste fejl er at starte glutenfri/karnivor kost og så ikke kunne få en diagnose.
• En "lidt gluten" tilgang virker ikke ved cøliaki: selv små mængder dagligt (>10 mg) kan holde skaden i gang uden tydelige symptomer.
• Børn: Et bestemt tidspunkt for introduktion af gluten forebygger ikke cøliaki. Se evt. Forældre – 0‑10 år. Test ved trivselsproblemer eller familiær disposition.

Kilder og referencer

• ESsCD 2025, del 1 (diagnose): Al‑Toma m.fl., United European Gastroenterology Journal 2025 – PMC12704582
• ESsCD 2025, del 2 (behandling, opfølgning, refraktær sygdom): UEG Journal 2026 – PMC13097674
• Refleksioner over ESsCD 2025 – PMC12704558
• DSGH: Cøliaki – diagnostik, behandling og kontrol (2022) – dsgh.dk
• DSKE: Klinisk retningslinje for diætetisk behandling af patienter med cøliaki (2025) – dsgh.dk
• Diagnostiske udfordringer ved cøliaki, Ugeskrift for Læger 2026 – ugeskriftet.dk
• Lægehåndbogen: Cøliaki – sundhed.dk
• Sundhedsstyrelsen: Cøliaki og mad uden gluten – sst.dk
• Lebwohl m.fl., Association Between Celiac Disease and Mortality Risk in a Swedish Population, JAMA 2020 – PDF
• Mortality, cardiovascular disease, and cancer in coeliac disease (TriNetX, 2026) – PMC13235495
• Biesiekierski m.fl., Non‑coeliac gluten sensitivity, The Lancet 2025 – thelancet.com
• Upcoming Treatments in Celiac Disease, UEG Journal – wiley.com
• Takeda stopper TAK‑101 (2026) – Fierce Biotech
• Beyond Celiac: status på lægemidler – beyondceliac.org